Sundhedspolitik

Driften af Sygehuse:

Størstedelen af de problemer vi ser på de danske sygehuse skyldes ledelsen, driften, IT og bureaukrati.

Der skal en forenkling til på de danske sygehuse. Det er et meget komplekst område, men det bliver ikke mere forenklet af, at lagene fra sundhedspersonalet på afdelingerne og op til ledelsen, besværliggøres af mange mellemledere og bunker af registrering og flere IT systemer, der ikke kan ”snakke” sammen.

Den øverste ledelse på sygehusene skal have en direkte kontakt til personalet, som skal kunne videns dele med ledelsen uden negative konsekvenser, og den øverste ledelse skal være nogle af de bedste erhvervsledere.

Hver enkelt afdeling på sygehusene skal reformeres grundigt. Der skal undersøges på afdelingsniveau, hvad der fungerer godt og hvad ikke gør.

Et godt eksempel på en overadministreret afdeling er kræftafdelingen på Aarhus Sygehus. Her er der 12 afdelinger, med hver sin afdelingslæge, afdelingssygeplejerske og dertil 2 medhjælpende administrative sygeplejersker. Det vil sige, en masse administration, inden det kommer op til oversygeplejersken og den administrative læge. En administration, der skal styres og registreres og som mindsker frigørelsen af arbejdskraft til mere gavnligt sygepleje og fagligt arbejde.

At et enkelt fagområde (kræft) fungerer rent økonomisk er jo godt, isoleret set. Men det er så på bekostning af andre afdelinger, eksempelvis de andre medicinske afdelinger, hvor det sejler både normeringsmæssigt, økonomisk og til dels fagligt, da det fagligt orienterede personale søger til de velfungerende afdelinger. Dette bevirke igen en skævvridning set i forhold til erfarent personale, der så sigter deres ansættelse på de ”gode” afdelinger.

At ledelsen på de forskellige afdelinger er altafgørende ses tydeligt. Et tydeligt eksempel ses på kontrasterne på Psykiatrisk afdeling i Viborg og Psykiatrisk afdeling i Risskov. I Viborg har man valgt en central administration og løsning, hvorfor denne afdeling fungerer optimalt og man har også fuldt fokus på personalets arbejdsmiljø, hvor det på Psykiatrisk afdeling i Risskov ikke fungerer, da man ikke har en daglig ledelse, da den er decentral styret på de 3 forskellige afdelinger i Risskov.

Hjerteafdelingen på Skejby Sygehus er også en velfungerende afdeling. Her har man været heldig, at have administrative overlæger, der tilmed har vist også at kunne drive en ”virksomhed”.

Et flot eksempel er Reumatologisk Ambulatorium i Holstebro. Her har man igen valgt fagligt og erhvervsorienteret ledelse. De har et patientgrundlag på 280.000 indbyggere og klarer det med få ressourcer. De klarer det med 2 fastansatte speciallæger, 3 sygeplejersker og derudover få yngre læger. De har i øvrigt kun få dages ventetid fra patienten henvises fra praktiserende læge, til patienten er i et forløb.

Igen ser vi, hvor vigtigheden i en kompetent ledelse er.

Vi skal have gjort op med det dårlige arbejdsmiljø, der er på mange afdelinger. Ca. 38% af alle sygemeldingerne i sundhedssystemet skyldes stress og dårligt arbejdsklima/miljø. Det er en betændt situation, som kun er stigende. Den må og skal vi have vendt.

Et uset og ALDRIG diskuteret problem er alle de yngre læger, som under deres uddannelse læser en Ph.d.. Selve Ph.d.’en er i sig selv meget godt for udviklingen af den studerende, men spørger du ældre erfarne professorer, så vil mange nikke genkendende til, at en stor del af disse Ph.d. studier har været forsket i et utal af gange og et fåtal munder ud i egentligt revolutionerende forskning. Dertil skal oplyses, at når en yngre Ph.d. læge, går i gang med projektet, så tilknyttes der typisk 2 sundhedsfaglige personer, gerne sygeplejersker, som i de næste to år følger og hjælper Ph.d. lægen med indsamling af fagdata og andet. Dette sker i sygeplejerskernes ordinære arbejdstid, og fagpersonalet går så fra den ordinære arbejdsgang.

Ca. halvdelen af alle de Ph.d. projekter der udføres i Danmark, er på sundhedsområdet.

Praktiserende læger:

Vi har i gennem mange år diskuteret lægemangel og specielt mangel på praktiserende læger i de ydre områder. Nu ser vi effekten af politisk uvilje igennem en del år. I starten af 1980’erne lavede daværende minister Bertel Harder et indgreb, hvor han reducerede optaget af studerende på lægeuddannelsen, hvilket vi nu ser noget af effekten af. Der er akut behov for løsninger. Vi vil gøre det attraktivt for kommende alment praktiserende læger, at starte praksis i yderområderne. Speciallægestillingerne skal være tilgængelige i Herning, Holstebro, Thisted etc. Der skal være tilgængelig efteruddannelse. Der skal være uddannelsesmuligheder, daginstitutioner og arbejde for ægtefællerne (hvilket er i god tro med Tidens Demokraters erhvervspolitik).

Den enkelte region og kommune skal i samarbejde udarbejde en ”gulerodspolitik” for de kommende praktiserende læger. Det kunne f.eks. være i form af 1-2 års fri husleje på praksis og man skal allerede tidligt på medicinstudiet, allerede i KBU’en turnus, lokke med disse goder.

Derudover vil vi foreslå en ny lægeuddannelse som kun er en almen medicinsk uddannelse. Så den studerende fra start er klar over, at med dette studium kan man kun fungere som praktiserende læge. Lidt ligesom arbejdsmedicinsk studium. Der ved den studerende godt fra starten, at man ikke bliver kirurg eller anæstesilæge. Det vil sikre den praktiserende læge mange år ud i fremtiden.

Akut og sundhedshuse:

I Grenaa lukkede man under stor protest sygehuset, hvilket jo er strategien i hele landet. På det gamle sygehus i Grenaa, har man nu oprettet et sundhedshus, hvor man i kompagniskab etablerer sig med fagrelevante grupper, inklusiv den praktiserende læge.

Vi vil have udvidet dette tiltag rundt i yderområderne, så flere sundhedshuse kan etablere sig og samtidig have en akutfunktion. En såkaldt akutstue hvor borgerne telefonisk kan henvende sig og blive visiteret enten til akutmodtagelsen på sygehus eller, at patienten kan komme ind på akutstuen og få behandlet mindre skader, såsom sårsyning, brækkede lemmer og obs. for mindre akutte skader. Akutstuen skal bemandes af en specialsygeplejerske og kan med fordel aflaste de i forvejen hårdt prøvede akutmodtagelser. Mange turister vil også kunne drage gavn af ordningen og ikke skulle belaste lægevagten og akutafdelingerne med mindre skader. Akut og sundhedshusene skal i længst muligt udstrækning være private. Dog ikke akutstuen som skal drives offentligt.

Almen dagkirurgi:

Almen dagkirurgi skal udliciteres. Det drejer sig om hofter, øjne, øre, sterilisation, lettere ortopædi etc. Det vil både være billigere og kvalitetsmæssigt være på et højere niveau.

Fokus på oversete specialsygdomme:

Vi skal i større omfang være mere orienteret på de oversete specialsygdomme. Af eksempel kan nævnes vores tandsæt og dennes påvirkning på kardiologiske sygdomme. Forskningen har vist, at sygdomme i tænder også har en mærkbar påvirkning på hjerte/kar sygdomme og diabetes sygdomme.

Vi ser, at bakterier i tænderne kan have en direkte årsag til hjertesygdomme, og hvis vi ser på det med økonomiske øjne, så er det langt billigere at forebygge sunde og rene tænder end komplicerede hjertesygdomme og operationer.

Ligeledes skal der mere fokus på mave/tarm sygdomme som Colitis Ulcerosa, Morbus Crohn og irritabel tyktarm, da disse sygdomme også er i eksplosiv vækst og hurtig bliver folkesygdomme med dertil negativt samfundsproblem.

Akut teams:

I Aarhus Kommune har man etableret akutteams til ældre borgere, som bliver udskrevet fra sygehuset. Det skulle gerne bevirke, at den ældre borger fra udskrivelse til den daglige hjælp i hjemmet bliver kordineret og iværksat. Det har vist sig at være en meget uoverskuelig opgave for Aarhus Kommune, og klagerne hagler ned over systemet hver dag. Det skal fungere optimalt, og der skal kun være et sæt øjne på den enkelte borger fra udskrivelsen, til hjælpen er etableret i hjemmet.

I mange yderområder er der slet ikke denne funktion, og der berettes om historier som er hovedrystende. Et fuldt funktionsdygtigt akutteam skal udvides til alle regioner, da alt data og erfaring viser, at ældreomsorgen fra udskrivelsen og til optimal hjælp vil reducerer genindlæggelserne.

 

Tidens Demokrater – Det rigtige valg